Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Kontakt
  • Netværk (afdelinger)
    • Familiespejd (3-6 år)
    • Mikro/mini (6-10 år)
    • Junior (10-12 år)
    • Trop (12-16 år)
    • Senior (16-24 år)
    • Divisionsledelsen
    • Gruppeledere
  • Kalender
  • Grupperne
  • Download
  • Materieludlån
  • Referater
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Bliv blå spejder
Deltagere på temadagen.
Der var mange gode spørgsmål og kommentarer fra deltagerne på temadagen.
Fotograf
Henning Jensen

Temadag januar 2024

30 ledere, seniorer og bestyrelsesmedlemmer deltog d. 14. januar 2024 i en temadag med overskriften Fokus på det Gode Fællesskab.

Divisionsledelsen havde inviteret til temadag en mørk januaraften. Selv om dronningen havde lagt andre planer for dagen, trodsede ca. 30 deltagere vinterkulden for at blive lidt klogere på, hvordan vi i grupperne kan sikre flere frivillige i vores fællesskaber. 

Dagen startede med at Mette fra divisionsledelsen under overskriften Spejderfortællinger læste en historie for tilhørerne. Herefter skulle vi hver især skrive et par ord på et postkort om, hvorfor vi er spejderledere. Pointen er, at der ofte ligger en positiv fortælling bag, som er vigtig at dele i vores netværk.

Det Danske Spejderkorps´ udviklingskonsulent Morten Blok Hellesøe havde herefter et oplæg om hvordan vi fastholder og tiltrækker nye frivillige. Morten pointerede bl.a. at ordet "fastholdelse" har en negativ klang. I mangel af bedre, snakkede han i stedet om "kontinuerlig motivation". 

Nogle af Mortens budskaber var bl.a.:

  • 70 % af grupperne svarer i en undersøgelse, at mangel på ledere er gruppens største udfordring.
  • Rekruttering af frivillige bør være et kontinuerligt fokus, og ikke blot noget man tager op i gruppen, når ledermanglen opstår. 
  • Begrebet frivillighedstrappen beskriver, at der er mange grader af frivillighed. Hvis man som gruppe stiller for mange krav til frivillige om deltagelse i det ene og det andet, risikerer man at gå glip af gode frivillige kræfter, som kunne gøre en forskel. 
  • Ritualer og vaner kan være svære at forstå for nye eller udefrakommende. Åbenhed og lydhørhed, kan være med til at gøre det nemmere at blive en del af et fællesskab.
  • En rekrutteringsplan kan være et godt værktøj til at lykkes med rekruttering. Ved bl.a. at beskrive opgaven, ønsker til kompetencer og have en klar plan for hvordan man kontakter netværket, hjælper til at komme i mål. 
  • Og så skal man huske at sikre, at fællesskabet bliver ved med at være værdiskabende. Aktiviteter sammen kun for voksne, er med til at skabe et godt fællesskab. 

Der var gode kommentarer og input fra salen til oplægget. Efter et BRAVO til Morten, var det tid til frisk luft og lege ved DC Henrik. Dagen sluttede med flæskestegssandwich, hvorefter divisionsledelsen gav en status på planlægningen af divisionstræffet til juni og der var mulighed for at give input til hvordan divisionsledelsen bedst støtter op om grupperne i det videre arbejde.

Links:

Giv-en-hånd-kampagnen: Sådan bruger I 'Giv En Hånd'-kampagnen  | Det Danske Spejderkorps (dds.dk) samt diverse materialer om kampagnen.

Sæt rekruttering på dagsordenen - samtaleskemaerne: Sæt rekruttering på dagsordenen | Det Danske Spejderkorps (dds.dk)

Billeder på Flickr
For at se indholdet skal du afgive dit samtykke til, at vi sætter markedsføringscookies fra Youtube, Facebook og Flickr.
Læs mere om vores brug af cookies og hvordan du trækker dit samtykke tilbage.
Tillad alle
DSC_2442

Filer

Slides fra temadag januar 2024

Kontakt

Vestskov Division
Sletteager 110
2640 Hedehusene
Danmark

20 13 15 53
skorsten@mail.dk

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo